Gødskningsloven og nu -bekendtgørelsen introducerer en række nye, skrappe krav. Blandt andet forsvinder muligheden for, at efterafgrøder kan erstattes af vintergrønne marker, der indføres restriktioner på jordbearbejdning om efteråret, og ompløjning af græs indskrænkes tidsmæssigt. Dertil kommer, at landekvoten reduceres i takt med udtagning af landbrugsjord til veje, bebyggelse etc. Det skal bemærkes, at kravet om yderligere 140.000 ha efterafgrøder, som er en del af Grøn Vækst, er ikke er med i bekendtgørelsen for 2010/2011, men ventes indført i 2012, når de endelige vandplaner foreligger.
I forbindelse med høringen af bekendtgørelsen gav Landbrug & Fødevarer et omfattende og grundigt høringssvar, og det er positivt at konstatere, at en række af indsigelserne er blevet imødekommet i den endelige bekendtgørelse. Det drejer sig primært om følgende punkter:
- Brødhvedeordningen er ændret så det areal, der kan søges på, er reduceret til ca. 42.000 ha mod tidligere 50.000 ha, mens N-tillægget pr ha er øget med en faktor 5/4. Endvidere kan der fremover søges til sorter af både vinter- og vårhvede. Der er dog ikke ændret på kriterierne for tildeling, så det er fortsat kun hidtidige brødhvedeproducenter, der kan opnå tillægget.
- Der er ændret i omregningsfaktorerne, så det er blevet mere attraktivt at benytte muligheden for frivilligt at reducere sin kvælstofkvote som alternativ til at etablere efterafgrøder.
- Kravene til etablering af flerårige energiafgrøder som alternativ til efterafgrøder er ændret, således der ikke længere stilles krav om at energiafgrøderne skal være etableret uden statsstøtte.
En anden vigtig ændring i den endelige bekendtgørelse er, at de nye regler om jordbearbejdning først træder i kraft i planperioden 2011/2012. Det betyder, at forbud mod jordbearbejdning først gælder fra høst 2011 til hhv. 1. november 2011 på lerjord og 1. februar 2012 på sandjord.
Når de positive ændringer er fremhævet, må det dog understreges, at der fortsat ikke er taget hånd om de største problemer i bekendtgørelsen. Gennemførelsen af gødskningsloven og de øvrige tiltag i Grøn Vækst indebærer en yderligere drypvis regulering af landbruget, der sker på et uafklaret økonomisk og fagligt grundlag. L&F har anført, at indgrebene – isoleret set eller sammen med den øvrige delregulering (f.eks. randzoner, reduceret vandløbsvedligeholdelse, markedsomsættelige N-kvoter) – er meget omfattende, og at der i nogle tilfælde vil være tale om en krænkelse af ejendomsretten. Fra Dansk Landbrug Sydhavsøernes side har vi gennem ØØL påpeget de samme problematikker i et åbent brev til Fødevareministeren.
Endvidere har L&F påpeget, at politikerne i forbindelse med gødskningsloven besluttede, at kravene ikke må få sædskiftemæssige konsekvenser. Det bliver ikke sikret med bekendtgørelsen. Dels mangler flere alternativer til efterafgrøder (f.eks. tidlig såning af vinterafgrøder, minivådområder), dels er omregningsfaktorerne mellem efterafgrøde og de alternative virkemidler for forsigtige. Konsekvensen er, at der for mange ikke vil være reel mulighed for at nævne andre løsninger end efterafgrøder.
Sammen med L&F vil vi i DLS fortsat presse på for at sikre det faglige og økonomiske grundlag for Grøn Vækst og vandplanerne og at de generelle krav, bl.a. som følge af gødskningsloven, fremadrettet erstattes med flere målrettede tiltag.