v/formand John Nielsen

Fællesskab giver styrke: var det første der faldt mig ind, da jeg skulle finde en indledning til beretningen i år.

Med det fællesskab vi har fået etableret ved dannelsen af L.F., er der for mig ingen tvivl om, at det var en rigtig beslutning vi traf i Vejle den 3. juni 2009 ved at samle både virksomhedssiden og primærsiden i en enhed. Har vi fået sået kimen til et spiredygtigt frø, som gerne skal udvikle sig til – passe sig til fremtidens udfordringer: en epoke er slut – en ny kan begynde.

2009 har for landbruget været et turbulent år. 2010 tegner desværre ikke meget bedre i forhold til erhvervets rammevilkår. Vi står over for en kæmpe udfordring med hensyn til Grøn Vækst og de netop offentliggjorte vand- og naturplaner.

Vores erhverv er ramt af stort fald i afregningspriserne, samtidig med at jordpriserne er under pres, gør det os sårbare med hensyn til manglende likviditet, men en meget lav rente giver os en hjælpende hånd.

Spørgsmålet som mange af os folkevalgt stiller i øjeblikket over for politikerne. Skal verdens reneste landbrug være endnu renere også lige nu. Jeg mener svaret er et klart nej.

Dansk Landbrug er et af verdens mest regulerede og mindst miljøbelastede landbrug. Alligevel er der med Grøn Vækst-Pakken lagt op til nye krav og milliard store omkostninger. Har vi råd til det: Jeg spørger – svaret må endnu en gang blive et klar Nej: Omkostningerne ved Grøn Vækst, som består af markante reduktioner i kvælstofudledningen og pesticidforbruget, vil i den nuværende udformning betyde, at virkemidlerne for at nå målene meget let kan udløse en nettoudgift til landbruget på minimum to milliarder kroner om året.

En ufattelig stor ekstra omkostning, som vil få alvorlige konsekvenser for et erhverv, der i forvejen er tvunget i knæ.

Politikerne skal huske på, at hele følgeindustrierne med ca. 150.000 arbejdspladser vil lide et klækkeligt tab, for ikke at tale om hele samfundsøkonomien.

Jeg vil gerne her slå fast, at vi i landbruget gerne vil bidrage til målrettet tiltag og finde løsningsmodeller, men vi står af på generelle tiltag, samtidig beder vi om mere tid til at nå de politiske fastsatte mål, med andre ord, vi vil have samme vilkår, som vore øvrige EU-kollegaer, som vi til dagligt konkurrerer med. Vi må kræve en National Handlingsplan.

Vores erhverv – landbruget – kræver krisehandling nu. Hjælpepakke? Minimerer omkostninger, forbedre konkurrencekraften.

Landbrugets afregningspriser - Landmandens afregningspris faldt med 17 % i 2009. Værst gik det ud over kornafregningen, som faldt med 38 %.

Afregningsprisen på mælk faldt med 26 %, i alt faldt afregningsprisen på husdyrprodukter under et med 13 %.

Det eneste lyspunkt var vore sukkerroer, som steg med 11 %.

Med andre ord er 2009 fortid, lad os tage de positive briller på, tro på at det nu kun kan gå fremad, hvad afregningspriser angår.

Landbrugslov - Ny landbrugslov er lige på trapperne. Liberaliceringer er nøgleordet, hvor afstandsgrænser – lofter så godt som fjernes. Hvad angår de på husdyrbruget, så har landbruget spillet positivt med på at fremtidige reguleringer af husdyrbrug skal over i miljølovgivningen. Loven forventes 2. behandlet den 4. marts, og endelig vedtagelse den 16. marts. Om så den allerede kan træde i kraft den 1. april , som har været planen, skal jeg være usagt.

Kommunekontakt - På sydhavsøerne har vi i årets løb haft en tæt og god dialog med kommunerne. Netop dette område er noget vi lægger mange ressourcer i, både fra medarbejderne, men så sandelig også fra folkevalgtes side. Det er et område vi prioriterer meget højt.

Miljøgodkendelserne af husdyrbrug har i det forløbne år fyldt meget. Vi har fra DLS’s side forsøgt at få smidiggjort kravene, som særlig Guldborgsund, men nu også Lolland kommune, stiller gennem deres naturnotater, der omhandler …..bekendtgørelser, bilag IV-arter. Kommunen står fast på at indarbejde 30 meter husdyrgødningsfri zoner omkring vandhuller og 3-områder, som vil omfatte mange mergelgrave og naturtyper i det åbne land. Jeg vil her tage kraftig afstand fra denne skærpede administrationspraksis, som er meget mere vidtgående end gældende lovtekster siger. Men som kommunerne har valgt i forhold til padder og andre bilag IV-arter.

Jeg mener ikke, at kommunerne har hjemmel til at kræve så skrap en beskyttelse af frøer, og det hænger ikke sammen med de politiske udmeldinger, det borgerlige styre i Guldborgsund kommune ellers er kommet med. Kravet over for ansøgningerne er ret ind ellers får du et afslag. Jeg spørger bare, er det en erhvervsvenlig politik at føre. Jeg oplever, at flere af jer medlemmer vælger at tolke holdningerne, både fra kommunerne, men så sandelig også staten. Vi skal ikke udvikle vore bedrifter: vor produktion er ikke velkommen, så vi lukker ned. Det er frustrerende at være vidne til sådan en udvikling.

Hvad angår andre områder, så har vi i årets løb afgivet høringssvar til de omfattende kommuneplaner og spildevandsplaner.

DLS har aldrig været så godt repræsenteret og haft større mulighed for at påvirke de politiske processer, som vi har i øjeblikket. På det kommunale plan har vi sæde i de grønne råd og grundvandsråd. På kvægområdet har vi Ole Karmsteen, som formand i ØØK brugere med i Dansk Kvægs bestyrelse.

Peter Palle som formand i ØØ Planteudvalgsudvalg med Danske Planteproduktioner. Undertegnede næstformand i ØØL, medlem af Frøsektionsbestyrelsen, medlem i Primærbestyrelsen og fællesbestyrelsen i L.F., samt mange andre råd og navn.

Vi har derfor landbrugets udfordringer tæt inde på kroppen hver eneste dag. Derfor er vi også nød til at have sammen pressestrategi som L.F. har, da vi er en del af helhed og sidder med ved bordet. Der er nogle der mener, at vi er for usynlige i medierne. I bestyrelsen mener vi at kvaliteten i synligheden er vigtigere, end hvor tit vi udtaler os. Vi er af den tro ved at forhandle med de enkelte politikere, der opnår vi de bedste resultater, og det gør vi både lokalt, men også på Christiansborg. Vi afventer netop i disse dage på, om politikerne giver os en hjælpende hånd i form af bedre rammevilkår og udskydelser af Grøn Vækst og Vandplanerne. Vi venter spændt på resultatet.

Jeg mærker dagligt frustrationer over landbrugserhvervets tilstand, overlevelse og udviklingsmuligheder, som er eget forståeligt. Så vi kræver derfor handlig fra politisk side nu.

Åbent Landbrug – Samfundskontakt - Ved etablering af L.F. blev det hurtigt klart, at virksomhedssiden ikke ville bidrag til Åbent Landbrugs budget, som jeg gerne her vil beklage, derfor har vi i primærbestyrelsen måttet beskære budgettet.

Der er nu ansat 3 landskonsulenter, som skal være bindeleddet mellem L.F. og os lokale foreninger, som hermed får ansvaret og endnu en stor opgave at varetage. Samtidig må vi konstatere, at Åbent Landbrug ØØ her for nylig har besluttet at nedlægge sig selv, hvor vi ellers havde et fælles udvalg under ØØL, som stod for at koordinere opgaverne for hele ØØ.

Min indstilling må derfor være at få sammensat et lokalt udvalg, bestående af ildsjæle, der brænder for samfundskontaktarbejdet.

Fremtid - Vi må i bestyrelsen erkende, at medlemstallet stadig er faldende, som i store træk er medlemmer, som har forpagtet ud eller sælger deres jord, men kan da også glæde os over, at vi får nye medlemmer.

Vi har gennem det sidste år haft en kontakt med Lolland-Falsters Frøavlsforening ved en fusion, hvor vi fra DLS’s side påtager os at varetage det lokale politiske arbejde, hvad frø angår. Vi lægger derfor op til vedtægtsændringer, hvor frøavlen får en plads i bestyrelsen. Samtidig har vi i bestyrelsen besluttet at nedlægge vore faglige udvalg og tage det faglige arbejde ind som en bestyrelsesopgave. Sideløbende vil vi så efter behov nedsætte nogle inspirationsudvalg på de 2 fagområder – økonomi og planter. Jeg håber I vil tage godt imod vedtægtsændringerne, som Jens Kahr senere vil gennemgå.

Rådgivningen på Agrovej - Rådgivningsmæssigt har vi i det forløbne år haft nogle udfordringer med at få tilpasset antallet af ansatte til efterspørgslen af rådgivningsydelser, og har derfor måttet sige farvel til en del ansatte. Vi mener, at vi har fået tilpasset rådgivningen til de arbejdsopgaver, der venter forude, og som I medlemmer efterspørger.

Vi har også taget et nyt tiltag ved at overtage Strange Revision i Stege, så vi nu har et satelitkontor på Møn, som gør, at vi nu også kan revidere selskabsregnskaber og dermed en større kundegruppe.

Landboungdom har i 2009 måttet erkende, at efterspørgslen af rådgivningsydelser også har ramt ungdomsområdet, det blev hen over sommeren klart at formuen var væk, og der skulle ske tilpasning på de ansattes plan. Vi har fra DLS’side overtaget 1 medarbejdet, og fra nytår overtaget ungdomsrådgivningen. Vi valgte at gå ind for at understøtte, så vi fortsat har en lokal landboungdom på sydhavsøerne.

Det er også mit indtryk, at vor lokale landbrugsskole har fundet sine egne ben at stå på. Efter stor debat på sidste års generalforsamling har vi forsøgt i fællesskab med ledelsen at højne kvaliteten på skolen.

Afslutning - Sluttelig vil jeg gerne takke samtlige medarbejdere for den store indsats, der er blevet vist i årets løb. Tak til alle vore samarbejdspartnere, en stor tak til min bestyrelse og udvalg for den velvilje, der har været vist til at få løst de mange udfordringer, vi har stået over for i 2009.